Få dybdegående indsigt i hvordan du bruger sociale medier som: Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn, Instagram, Pinterest, Youtube etc.
Brugen af sociale medier er eksploderet på alle niveauer i samfundet, og fylder mere og mere i vores liv, både på det private og på det professionelle plan. Tidligere har disse netværk været set på som privat tidsfordriv og navlepilleri, men de seneste år er udviklingen gået i retning af, at de er blevet top-effektive kommunikationsredskaber. Virksomheder, politikere og organisationer bruger i stigende grad sociale medier til at formidle budskaber om alting, og det gør de selvfølgelig, fordi det virker.
Med de sociale medier er mulighederne for at kommunikere et budskab hurtigt ud mangedoblet, og kun kreativiteten sætter grænsen for, til hvor mange det skal spredes. Sociale medier tilbyder helt nye måder at kommunikere på, og giver samtidig helt unikke muligheder for at målrette sin kommunikation mod bestemte grupper, og for selv at følge med i, hvor mange, og ikke mindst hvem, der modtager budskabet og følger med.
Uanset, om man er en mindre gruppe private brugere, eller et firma eller en større organisation, er der meget at vinde ved at bruge disse sociale platforme. Rækkevidden er meget større end ved mere traditionelle kommunikationsveje, og netværk får en helt ny betydning.
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at finde rundt i de forskellige platforme, fordi de hver især bruges med forskellige formål. Det er en tidskrævende opgave selv at sætte sig ind i, hvorfor mange viger tilbage fra overhovedet at komme i gang med det.
Vi har været med i brugen af disse netværk fra starten, og benytter selv i meget stor stil de muligheder disse medier giver i alle aspekter af North Hips arbejde.
Denne viden og erfaring giver vi gerne videre, og North Hip tilbyder derfor kurser i brugen af sociale medier og undervisning i alle de funktioner, som også ligger gemt i de forskellige platforme.
Kurser er forskellige, afhængigt af, om vi taler om en lille virksomhed eller en stor organisation, og hvert enkelt kursustilbud vil derfor tilpasses de behov, den enkelte kunde har brug for. Selvfølgelig i tæt kommunikation med kunden, så vi er sikre på ramme præcis det formål I har.